FRYSE_BLOGGEN

FRYSE_BLOGGEN

Frivillige søges til at bygge nyt fællesskab i Hjørring

27. marts 2023
Af: Frysehuset

Frysehuset er vores fælles sted, og derfor skal det naturligvis skabes af brugerne. Vi søger efter frivillige, der vil være med til at udvikle, bygge og fortælle om Frysehuset i Hjørring.


Kunne det være dig – eller kender du en, du kan tage fat i?


Der er allerede en del frivillige i gang, og det er vi glade for. Men der er brug for mange flere, så vi kan blive færdige til at åbne dørene for de første arrangementer efter sommerferien.

Sæt dit eget præg på Frysehuset


Vi har brug for frivillige i alle aldre og med alle slags evner og ideer, der kan være med til at rive ned og bygge op.

Har du evner inden for håndværksfagene eller måske inden for indretning og upcycling af møbler, så kan du virkelig udfolde dine evner i Frysehuset.

Frivillige, der er skarpe på kommunikation, grafik, SoMe, markedsføring eller er gode til at tage billeder, står også meget højt på ønskelisten.

Har du evner inden for fundraising og salg, eller er du bare god til at åbne dørene til dit netværk, så kan det også være dig, vi søger.

Egentlig handler det bare om at du skal have lyst til at tage fat og være med til at gøre noget godt for din by.


Vil du være med til at gøre Hjørring til et federe sted at leve og arbejde. Så bliv frivillig i Frysehuset.

Andreas Mathew, medlem af bestyrelsen, der selv er meget aktiv som frivillig, er ikke i tvivl om værdien af at være del af fællesskabet omkring Frysehuset.

“For mig er det her jo en fantastisk mulighed for at være med til at sætte sit præg på et projekt, der kommer til at gøre en kæmpe forskel både nu og i fremtiden,” siger han.

“Og så er det jo sjovt at møde nye mennesker og netværke på kryds og tværs.”

Hvorfor være Frivillig i Frysehuset?

Se med i videoen…


Er du den frivillige, vi søger?

Hvis du har lyst til at blive del af et fællesskab med masser af sjov og arbejde på programmet, så meld dig til her.


Vi glæder os til at se dig.

Stadig i tvivl om det er noget for dig at blive frivillig?

Så læs mere om at være frivillig i Frysehuset her 

Læs mere om hvilke frivillige der søges på siden Bliv Frivillig

LIGNENDE NYHEDER